Efterårets motionsløb

Det begynder at blive koldere og mørkere udenfor, men det betyder bestemt ikke, at du skal barrikadere dig indendørs! Der er masser af spændende motionsløb – både for individuelle og for hold – i løbet af efteråret, så det er bare at snøre løbeskoene og løbe efteråret og dets smukke farver i møde!

Trollrun – godt for både dig selv og andre

Den 4. november løber Trollrun af stablen i Vejen! Til dette løb er der mulighed for at udfordring tilpasset lige netop dit niveau– der er nemlig både et børneløb, halv- og helmaratoner samt ultraløb! Disse ultraløb består i mere ekstreme løb på henholdsvis 6 og 12 timer, og du har dermed mulighed for at presse dig selv til det alleryderste! Underlaget er skiftende – der vil både være grus, asfalt og skovsti, så der skulle gerne være lidt for enhver smag. Undervejs på ruten er der forplejning i form af blandt andet frugt, chips og vand. Til løbet vil der desuden gratis blive taget billeder, og der er unikke medaljer og diplomer at hente. Overskuddet går til Broen Vejen, som hjælper udsatte børn til en aktiv fritid, så du gør altså ikke blot noget godt for dig selv og din egen krop, men er også med til at gøre en forskel for andre!

Løb for (sammen)hold

Dette løb er et specialløb – nemlig et 6-timers ultraløb. Det foregår i Albertslund den 28. oktober og er en relativt flad rute, hvilket ligeledes gør den relativt hurtig. Ruten er 2,221 km og går rundt om Tueholm Sø. På dette løb har du mulighed for at afprøve, hvor langt du egentlig kan løbe på 6 timer, og hvis du synes 6 timer er lige lovligt længe at løbe i streg, har du også mulighed for at deltage sammen med dine løbekammerater! Hvis I laver et hold på minimum 6 deltagere, har I nemlig mulighed for at løbe ruten som en stafet og derved dele opgaven imellem jer – og ovenikøbet får I grupperabat, hvis I tilmelder jer samlet! Som med de fleste aktiviteter er også løb en smule sjovere, hvis man gør det sammen med dem, man holder af, så hvorfor ikke lave en dag ud af det? Tag dine venner under armen og tag udfordringen op som en gruppe – på den måde får I en sjov og aktiv dag sammen, og hvis I går all-in på kammeratskab og holdånd, kan I jo investere I nogle tilhørende holdtrøjer, så alle kan se, at I har tænkt jer at kæmpe sammen! Tryk på tøj kan være en måde at vise team spirit på, og der er få ting, der motiverer lige så meget som at vide, man har et godt hold bag sig! Saml vennerne til en dag i løbets tegn, få tryk på jeres tøj og se, hvor meget I kan klare, når bare I står – eller løber – sammen! For at læse mere om trykte holdtrøjer kan du klikke her.

Et langt ude løb

Løbet ”Langt Ude” finder sted i Agerbæk og ligger ligeledes den 28. oktober. Det er et spændende cannon ball-løb på en ny og anderledes rute. Den knap 7 km lange rute går nemlig igennem både grusvej, markvej og gammelt jernbaneterræn! Det er et 6 timers løb, hvilket vil sige, du kan løbe ruten lige så mange gange, du har lyst og overskud til inden for de 6 timer, løbet strækker sig over. Der uddeles medaljer efter løbet, og desuden er der lækre sandwicher samt frugt og vand til de deltagende, så hvis du har lyst til at prøve et anderledes og udfordrende ultraløb, er det bare med at kridte løbeskoene og melde dig på (jern)banen!

auser

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *